Ulykkelig kærlighed

Jeg kender til det og du kender til det...rigtig mange kender til det. Så smerten har vi tilfælles og selvfølgelig kærligheden og glæden ved forholdet. Det gør rigtigt ondt og kan være svært at komme over eller ud af det dårlige forhold.

Jeg har selv været i et forhold, som har været rigtigt svært at komme ud af, da der også var eller er stor kærlighed. Vi passer jo som hånd i handske, når vi vælger en partner. Vi ville ikke blive tiltrukket af hinanden, hvis vores barndomstraumer ikke passede sammen. I starten hvor forelskelsen raser rummer vi hinandens traumer, derfor føles det euforiserende for der bliver frigivet så meget energi. Når forholdet går i næste fase begynder vi at gå fra forelskelse til at mærke kærlighed, hvor vi så igen skal rumme vores egne traumer og dette forandre det hele. Vi ser også pludselig den andes fejl og mangler. Det gælder om i denne faser at arbejde med at rumme egne traumer og derved forbliver forholdet i vækst.

I det forhold jeg nævnte tidligere var der en meget dyb kærlighed, en jeg ikke havde prøvet før. Vores sjæle kendte hinanden. Men der var også meget smerte forbundet med det, noget vi skulle turde at arbejde med for, at kærligheden kunne stråle. Vi havde begge dårligt selvværd, var bange for at blive sårede og forladt. Når tingene spidsede til forlod min kæreste mig, han forlod inden han selv blev forladt, lod ikke høre fra sig og svarede ikke hvis jeg ringede. Jeg blev så angst for at miste, følte mig straffet, da kærligheden blev helt trukket helt væk. Jeg følte mig så ensom og forkert. Jeg græd og græd. Det var et meget forvirrende forhold, da der var et stort gab imellem, når jeg var elsket og når jeg ikke var elsket og det gjorde det enormt svært at navigere i. Jeg blev sat op på en pedestal og det var rigtigt rart for mit dårlige selvværd, for dernæst at blive hevet ned og ikke at være noget værd...Puh det var så utrygt...hvor har jeg grædt mange tårer. Jeg tror faktisk det var en slags dobbeltbind forhold, da der sker en stor forvirring og jeg ventede ligesom kun på at blive elsket igen. Jeg oplevede også en usikkerhed på om det hele var min skyld. Som jeg siger så sugede jeg skyld til mig og jeg påtog mig i alle sammenhænge rigtig meget skyld. Min eks lagde skyld ud og jeg påtog mig den. I de år forholdet varede tænkte jeg konstant på det, var ked af det og utryg...det har været en voldsom, men også meget lærerig periode.

Pludselig en dag slap jeg smertemønstret og tingene vendte totalt for mig. Forholdet er færdigt i hvert fald det der er knyttet til smerten, måske kærligheden sejre, det er ikke til at vide, det ved kun fremtiden.

Jeg ved ikke om du kender til det? Men for mig som person er det så vigtigt, at finde meningen med det jeg går igennem i livets forskellige faser. Dette forhold bidrog til at jeg i dag har sluppet smerten i kærlighedsrelationer, så jeg nu er parat til ren kærlighed. Og er jeg blevet en stærkere kvinde? JA - JA og JA.... Det skulle åbenbart være voldsomt for jeg kunne heale mine gamle sår, dels fra barndommen og fra tidligere liv.

Jeg vil elske at hjælpe dig til at blive hel efter ulykkelig kærlighed.......At blive lykkelig i kærligheden til dig selv.