Podcast

Var det lige stort den dag jeg startede på Podcast kursus vel vidende at jeg ikke er en tekniknørd, men mere en menneskenørd. Jeg lærte alle strategierne takket være min søde underviser, Charlotte Heje Hase, der var den bedste støtte. Stor kærlighed til hende fra mig, hun er fantastisk.

Det var med et meget stort sug i maven, da jeg første gang trykkede på publish og min podcast kom i luften. Havde jeg virkelig noget at give, ved jeg nok og en stemme der sagde ”hvem tror du du er, at tro du kan give andre noget” ”Du er ikke på højde med andre der er eksperter” ”Jeg ved jo slet ikke nok” ”Jeg kan højst snakke i et par minutter”. Så der var både egen stemme og andens stemme, der punkede mig. Ved den lejlighed blev jeg mere og mere klar over vigtigheden omkring at bryde ud af stemmernes lænker. Jeg har altid i mit live gjort ting på trods, altså på trods af at jeg ikke turde og den styrke har jeg også brugt her. Angsten for at blive fordømt fik heller ikke krammet på mig denne gang og gud hvor er det healende at lade sin stemme blive hørt.

Hvad mon stemmens positive hensigt er? Hvornår mon jeg ”installerede” den i mit indre. Jeg kommer fra et hjem, hvor man gik højt op i at holde facaden og ikke at træde ved siden af, at holde masken og jeg tænker at der i det også ligger, at der er et eller andet der ikke stemmer overens med den facade, man ønsker at opretholde. Stemmerne beskyttede selvfølgelig også imod at blive til grin og blive lagt for had. Vi retter jo ind i vores familier, så vi er sikker på at blive elsket, så skidt med at vi må sige farvel til vigtige dele af os selv. Jeg ofrede min personlige fortæller lyst, der udsprang fra lysten til livet og intensitet. Det blev mere vigtigt at være korrekt.

Så budskabet er: ”Lad din personlige stemme lyde præcist som den skal lyde, som ingen anden lyder” og husk at den eller du ikke er perfekt og at det er det der gør dig menneskelig.

Derfor er en at mine regler for min podcast; WABI SABI, altså det perfekte i det uperfekte. Jeg må konstant minde mig selv om, at mine podcasts skal være levende og ikke ”korrekte”, hvad så end det er.

Hvordan lever du dit liv? Hvad tror du på for, at kunne leve sådan som du gør? Og er det virkelig dig?